Sexy Santa har samme effekt som Icelandic Glacial

Julemanden er gået de gamle belgiske brygmestre i bedene, og har lavet en fræk Belgisk Dubbel. Der er spillet rigeligt med julemusik under brygningen.

Rothmanns Sexy Santa er en Belgisk Dubbel, som er brygget med den Belgiske Melano malt  som har givet en meget aromatisk intens maltet smag og en rød varm glød. Bitterhumlen Perle, sørger for den grundlæggende humlesmag, toppet med smagshumlen, Northern Brewer. Mørk kandis sørger for den høje alkoholprocent, og tilføjer en sødlig fylde. Belgian Abbey Yeast gæren sørger for de dejlige frugtnoter.