Kanetur med efterbrænder

Rothmanns Rocket Sleigh er en Belgisk Quadrupel, som med Munich, Cara Clair, Cara Gold og Special B malt har fået en meget aromatisk  maltet smag og en varm gylden glød. Bitterhumlen Columbus, sørger for den grundlæggende humlesmag, toppet med smagshumlen, Halletauer Mittelfrueh. Mørk Muscovadosukker sørger for den høje alkoholprocent, og tilføjer en bred fylde. Abbey Yeast gæren sørger for de dejlige frugtnoter.

En Belgisk Quadrupel til de voksne. Smager så juleenglene synger. Men pas på – den bider fra sig. Smagen er skarp og modig. Malten vil kæle for ganen og blive ledsaget af en lav bitterhed. Den kraftige smag vil få dine sanser på dupperne og du bliver overrumplet af smag og lækkerhed. Lad det gyldne skær forføre dine sanser.